Om mig

Smil, goddag, tak og undskyld. Jeg var ganske ung studerende da min farmor sagde til mig "At, hvis du tager disse 4 ord med dig i hjertet fremover, vil du i kontakten med nye bekendtskaber og udfordringer møde verdenen respektfuldt og tillidsfuldt, - og så kan det ikke gå helt galt" Ordene har, lige siden, med stor styrke og værdi, fulgt mig på min rejse og i mine udfordringer.

Med en flerårig baggrund bag mig fra sygehussektoren og et bredt arbejdsfelt indenfor Human Ressource Management har jeg med egne øjne selv set og oplevet hvad god trivsel, - eller mangel på samme, betyder for vores velbefindende og præstation.

Med uddannelser indenfor søvn, kost, og stress tror jeg stærkt på at sundhed, trivsel og glæde skal være for os alle og at det altid giver mening at drage omsorg for selv sig.

Hos mig er der ingen løftede pegefingre. Vi tager udgangspunkt i din fortælling. Det vigtigste for dig er din motivation til at skabe gode sunde leveår og til at drage omsorg for dig selv, - og det hjælper jeg dig med.

Oplever du en fortravlet hektisk hverdag? - eller fungerer din søvn bare ikke længere optimalt for dig? - måske ser du dig selv gribe til de lette løsninger omkring dine kostvaner fordi du mangler overskud og god energi i hverdagen.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig....


Uddannelser og kurser

Certificeret søvnvejleder 2020

Positiv psykologi vejleder 2020

Certificeret mastercoach 2021

Sundhedsambassadør 2021

Diplomleder med speciale i Human Ressource 2024

Certificeret kostvejleder 2025